Ellen:
Som I andre også nævner, sorteres de svage fra, og kun de stærke overlever. Børnene ser på de voksne som en slags klovne, som jeg tolker negativt. Men på siden hvor Teresa gøres klar til koncert, klæder en af de voksne hende, ikke bare i overført betydning, på til koncerten. Selvfølgelig tvinger de voksne Teresa til selv at tage ansvar, men samtidig tror jeg også, at de i overført betydning klæder hende på til de voksenes rækker. Så selv om børnene i bogen ser på de voksne som klovne, tror jeg samtidig også, at de er en slags hjælp for børnene, da vi også skal huske på at klovnene, "bare" er børnenes syn på de voksne.
Efter koncerten lægger en af de voksne en jakke om skuldrene på Teresa. Denne jakke er jakken, som de voksne kun bærer, og da Teresa har taget ansvar til koncerten, hvor kun har stået på egne ben, tolker jeg det som, at hun nu er en af de voksne.
Du har ret i mange af dine antagelser, men husk sympatien ligger ved børnene - det handler ikke udelukkende om at tage ansvar - det handler om at adlyde, tilpasse sig - altså noget negativt. Hvor bliver børnenes forskellighed af, de ligner jo til sidst alle sammen hinanden, og sidst men ikke mindst, er de, der overlever lejren så lykkeligere, gladere og mere positive mennesker, end da de kom ind, eller har de mon fået flere bekymringer og ar på sjælen?
SvarSletDe voksne klovne er sandt nok primært børnenes syn, men hvem mon der også tillægger voksne denne klovnerolle?
Majken