Johanne:
At børnenes hjerter stadig kan ’smelte’, er selvfølgelig
også en god ting, da det viser, at de stadig har følelser, og på sin vis også
brug for opmærksomhed og trangen til at holde af noget. Dette henviser også til
citatet: ”Kærligheden besejrer alle”, fordi dem der kan give hinanden kærlighed
eller finde kærlighed, om det så bare er for et lille dyr, ville overleve, da
det er noget, der varmer om hjertet, i modsætning til Lejrens krav. På denne
måde hjælper både Lejren, men også børnene selv til at leve et godt liv, når de
kommer ud – Lejren med at klare sig i samfundet og dem selv med at leve med
kærlighed, for ingen kan leve et trygt og godt liv uden dette. På denne måde
havde børnene også selv andel i at klare sig psykisk under opholdet. Derfor er
det de svageste som dør, fordi de netop ikke har styrken til at finde kærligheden
af sig selv. Dette kan være fællesnævneren for de børn, som ikke overlever.
Som vi har tolket før, nemlig at ’klovnene’ giver børnene en
bjørnetjeneste, tror jeg tværtimod nu, at de faktisk hjælper dem godt på vej.
Grunden til, at der har været tvivl om hvordan klovnene er, tror jeg, har noget
at gøre med den måde, de er udstillet på; deres kluntede måder at stå på, deres
smil, som har en snert af ”jeg prøver at snyde dig” og deres kropsfigur. Det er
nok derfor, vi har set dem som ’de onde’, men jeg tror de er bedre end som så,
da de, som sagt, ruster dem til at leve i samfundet. Alligevel synes jeg der er
noget som stadig gør, at man ikke helt tror dem, da der også er en del der dør –
jeg ved godt, at det er for at få de stærkeste, men det modsiger også hvordan
samfundet reelt er i dag, for her er der jo plads til alle. Så på denne måde
synes jeg at det på sin vis, viser lidt det modsatte af bogens budskab, og sætter spørgsmålstegn ved, hvad klovnene egentlig skal forestille..
Johanne:
SvarSletEr helt sikker på nu, at de børn der overlever livet i Lejren, også er dem, som er ubevidste om, hvad der helt nøjagtigt foregår, og stadig har det indre legebarn gemt i sig. Et eksempel er Rakel, 3-14. Hun har gennem hele bogen aldrig vist, at hun helt har forstået hvad der foregår, men været uvidende. På et tidspunkt hvisker hun: "Hvor er hun smuk. Hun spiller for os." Det er her Teresa spiller for de voksne. Dette viser at hun ikke kender til 'alvoren', hvis man kan sige sådan, af hvad der sker.