Johanne:
Efter min mening er fortælleren i 3. person, fordi fortælleren ved alt om alle, og fordi romanen er beskrevet, som var den set ude fra.
Den er opbygget i kronologisk rækkefølge, da vi får det fortalt, i den rækkefølge handlingen er. Dog er der ind imellem også tidspunkter hvor børnene ser tilbage på hvordan deres liv var inden de kom ind i lejren.
Over skriften "Lejren" siger alt om handlingen i romanen. Den foregår i en lejr, og det er ud fra dette, det hele er beskrevet. Den sætter tanker i gang, inden man har læst, om hvilken lejr det mon kan være, både på godt og ondt, men kigger man på billedet på forsiden, viser det, efter min mening, at det ikke er nogen specielt god lejr, da det viser en masse folk, som går i gåsegang.
Kort stykket sammen, og plads til tilføjelser.
Farverne på siderne hvor vi får deres numre at vide, er meget interassante. De viser klart modsætningen mellem fangerne og lederne. Fangerne har en glans af gul i deres dragter, og denne farve er falskhedens farver, hvilket, efter min mening, er god til at beskrive hvor falsk det liv, de lever er - der er ingen sandhed i lejren, fordi de ikke ved, hvordan deres liv kommer til at fortsætte, men blot kan se og mærke, hvordan de selv bliver mere dårligere.
Derimod er lederen i rød, hvilket kan være kærlighedens farve. Dette tror jeg også, er det de prøver at vise over for børnene, samtidig med de lige så stille nedbryder dem. Det der ødelægger 'idyllen' er den gule farve, som der også er en glans af her. Det viser det onde under overfladen.
Der er også massere af intertekstuelle referencer i bogen. For eksempel den relation vi har til 2.verdenskrig og kz-lejrene. Vi får med det samme et indtryk af, at lejren er en kz-lejr.
SvarSlet- Signe Wiuff
Farvesymbolikken er god, men rød kan udover kærlighed også symbolisere noget, der tenderer knap så positivt...
SvarSletLederne er netop gule, fordi de er falske - de har ladet de andre ligesindende børn i stikken, men set udefra som læser, kan det naturligvis diskuteres, om ikke de blot har et overlevelsesinstinkt.
Hvad synes I egentlig om bogen efter endt læsning, nu da fortolkningen univers så småt åbner sig - er den for barsk?
Farverne, tematikken, fortællingen er jo yderst negativ, og det er sandt, at vi har at gøre med en 3. pers. alvidende fortæller, men selv fortælleren er spændt godt fast, idet den jo ikke fortæller os direkte, hvor nedbrydende, ødelæggende og uhyggelig lejren er - det skal vi jo selv som læsere nå frem til - med hjælp fra billedsiden.
Tænk, hvordan historien ville lyde, hvis det var et af børnene, der fortalte!!!
Jeres arbejde er fantastisk læsning - I skal jo også have ros!!
Desuden synes jeg, at I meget fint får fat på underliggende intentioner og symboler.
Majken