Meningen med romanen

Johanne:
Jeg tror, forfatteren har valgt at skrive om dette, for at give os en ide om hvordan børn som Martin har det. For det er, med garanti, ikke et let liv de lever, og det medfører sikkert også de aggresioner, som det er beskrevet, Martin har, og et godt eksempel er dynamitten, da han i overført betydning kan 'springe'når som helst på grund af de bekymringer han har. Dermed tror jeg også det er det romanen handler om, nemlig den følelse et barn på denne form for institution kan have det.

Elg og Helge

Ida:
Da Martin sidder i træet, kan den elg, der står under træet og er efter Martin, symbolisere Martins far. Martin forbinder den i hvert fald med sin far. Da Helge ligger i sengen  med dårlig fod, kommer Martin til at tænke på sin bror, og han finder den medlidenhed og kærlighed frem i sig, som altid har været der, men blot har været skjult.

Symboler - møgungen

Signe Wiuff:
Da i andre er kommet meget ind på, hvad der sker gennem det meste i bogen, har jeg valgt at finde eventuelle symboler og deres betydning. 

Ørnen: Der er ørnen, som optræder flere gange i bogen. Ørnen kan symbolisere flere ting, afhængig af hvilken tro og religion vi befinder os i. Jeg har læst lidt om, at ørnen bla. kan symbolisere en kamp. Her i bogen har møgungen en kamp han skal kæmpe. Han skal kæmpe for kærlighed og anerkendelse. Han er svigtet af alle sine medmennesker. Hans mor ryger "det sjove" og hans far vil ikke have noget med ham at gøre. Britt Bullshit lukker kun overflødige og ligegyldige ord ud og Helge bryder han sig heller ikke om. Hans lillebror bliver revet fra ham, den eneste person som han holder af og elsker. Alt dette har givet følger for møgungen og han mister sig selv. Han skal kæmpe for at genvinde sit jeg. Det er min umiddelbare tolkning af ørnen. 

Dannelsesrejse

Johanne:
For at fortsætte på det vi analyserede i skolen, kan man også kalde Martins tur ud i skoven i Sverige for hans dannelsesrejse. Som nævnt er det her, han på en måde falder til ro i sig selv. Som Ida skrev, nemlig at han ikke længere har dynamit på hovedet, men en helikopter i stedet, kan også hentyde til, at han er klar på ny og klar til at 'flyve' ud i verdenen.
Som sagt er hans forældre meget uansvarlige, og da faderen kommer og henter lillebroren, eskalerer meget for Martin. Det var til sin lillebror, han kunne vise den grad af omsorg, han havde og kunne give, og sammen med ham han havde de gode ting i livet. Alt dette er beskrevet som flashback, og måden han kommer i tanke om disse forskellige ting, er via de oplevelser, han får på turen til Sverige. Et eksempel er, et tidspunkt hvor han sidder i et højt træ i skoven, mens en elg står forneden og pruster af ham - her kommer han i tanke om et træ, han sad i ved sin fars hus, mens han gennem vinduet talte med sin lillebror, og ønskede han kom tilbage.

Analyse, Martins udvikling

Ida:
Vi snakkede også sammen om den udvikling Martin gennemgår, fra da han tager afsted, til da han kommer hjem fra opholdet i skoven. Han går fra at være en rigtig møgunge, til faktisk at være en flink lille dreng. Dynamitten på hans hoved forsvinder, hvilket betyder at han får mere kontrol over sit temperament. Først til sidst kigger han læseren lige i øjnene, hvilket også viser, hvor meget har han lært om sig selv under opholdet i skoven.
Martin er blivet svigtet utrolig meget, af stort set alle sine medmennesker, og han har svært ved at lukke andre ind i sit liv. Dette lærer han til sidst, hvor han bliver en meget mere positiv dreng.

Møgungen - præsentation

Ellen:
(Fælles snak i skolen)

I dag i skolen fik vi læst bogen "Møgungen", som er en bog, der omhandler drengen Martin. Vi snakkede om, at Martin i starten af bogen er psykisk ustabil med et stort temperament. Han har let ved at "tænde af", og går med dolk og brændeglas, som også kan virke en smule aggressivt.
Martin er sendt i skoven med sin social medhjælper Helge, hvor de skal være i 7 dage, som Martin finder uinteressant. Martin, som også bliver kaldt for møgungen, virker i mange tilfælde, i starten af bogen, utrolig pessimistisk og negativ omkring alt og alle. Martin ser heller ikke Helge som nogen hjælp for ham, og han kan på intet tidspunkt se hvordan Helge skal være nogen form for gavn i begyndelsen af bogen.  
En af grundene til at Martin er så ustabil kan være, at hans mor ikke selv har det psykisk godt. I bogen bliver der beskrevet, at moren "ryger det sjove", hvor Martins kommentar så er, at hun på ingen måde bliver sjov. Han er godt selv klar over, at moren ikke har det så godt, og man kan mærke på Martin, at det har smittet af på ham i hans opvækst.

Samlet analyse af de 2 billeder

Samlet analyse af billeder

Billede 1:
Billedet af klovnen, der overrækker den røde jakke, voksenlivet, til Harry.

Perspektiv.

Vi mener, billedet er malet i normalperspektiv, hvilket passer meget godt til handlingen i billedet. Harry for overrakt jakken, som symboliserer at han nu er trådt ind i de voksnes rækker, og dermed er på lige fod med klovnen, som jo forestiller en voksen. Hvis man for eksempel havde valgt, at male ’overrækkelsen’ fra Harrys synsvinkel ville det have haft en helt anden virkning. Nøglen i Harrys hånd kan også være med til at tydeliggøre, at Harry nu er voksen.

Farver:

I billedet er der brugt mange farver, hvis man sætter sig ned og kigger godt efter. Der er primært brugt brun, rød og blå, og så er der en masse forskellige nuancer.

Før drengen får jakken af klovnen, har han blåt tøj på. Jakken han får udleveret er helt rød, og rød og blå er primære farver. Den lyse røde farve der er brugt og den lyse blå er komplimentære farver. Dette gør, at den røde jakke træder meget i karakter, når drengen får den på. Disse to farver er brugt, for at klargøre forskelligheden mellem barn og voksen.

Hele baggrunden er malet brun, og den brune og den røde farve ligger tæt op af hinanden i farvecirklen. Dette gør, at man ligger meget mærke til den blå farve, der er benyttet.

Klovnens bukser er malet hvide med mørke striber. At klovnens bukser er lyse gør, at der kommer balance i billedet. Hvis intet lyst der var i venstre side, ville billedet tippe, da billedet er forholdsvis lyst i højre side.

Komposition:

Forgrund: Harry har fået jakken på, og er på vej ud af billedet. Der går en diagonal fra hans fødder, da han endnu ikke har fået jakken på, som fortsætter ud i læseretningen, og kan symbolisere, at han nu er klar til at komme ud i livet.

Mellemgrund: Her rækker klovnen jakken til Harry, og her er også de skygger, som er utydelige.

Baggrund: Den brune farve.

I billedet er der trekantskomposition, som er med til at gøre billedet harmonisk.

Teksten fortæller en smule mere end billedet, men de ting teksten indeholder, som billedet ikke gør, har mindre værdi for betydning af bogen.

Billede 2:
Billedet af de visne blomster og hejren, der står på dem, i andet sidste opslag.

Farver og fortolkning:

Dette billede er malet med en masse forskellige nuancer af orange. Måden billedet er malet på virker meget dragende, bl.a. pga. dybden. Farven orange kan symbolisere vital kraft (vital; livsvigtig) eller handling, hvilket vi helt klart vil mene er gældende her, da børnene nu skal til at handle og træffe livsvigtige valg. De orange, glødende farver kan forbindes med en solopgang, hvilket betyder starten på en ny dag, eller generelt starten på noget nyt – i eksemplet her, børnenes nye start på livet.
Som tidligere fortalt, er hejren et symbol på genfødsel og morgensolen, som fører tilbage til valget af baggrundsfarver. De overlevende børn er nu født på ny som voksen, og skal til at klare sig selv, og tage ansvar.
Blomsterne på første opslag er farverige, hvorimod blomsterne på dette billede er visne. Barmdommen er nu ”død” for børnene, ligesom blomsterne har mistet livet.

Komposition:

Forgrund: Her ser vi de visnede blomster. Grunden til at blomsterne er sat i forgrunden, er fordi der skal fokuseres på dem. Det har en vigtig betydning for bogen og handlingen, at de er det første vi ser. Vi skal tolke på dem og sammenligne dem med blomsterne fra første opslag.

Mellemgrund: Hejren er i mellemgrunden. Den er også vigtig for handlingen.

Baggrund: Den orange himmel. 

Samlet analyse af Lejren

Romanen handler om seks børn, der sammen skal leve i en lejr. Allerede fra starten bliver de svage sorteret fra, og lejren her i romanen har tydelige intertekstuelle referencer til Kz-lejre under 2. verdenskrig. Målet med opholdet i lejren er at ruste børnene til voksenlivet. De børn der består, altså de børn der bliver klar til livet efter lejren, og til at komme ud i samfundet og klare sig selv, er de børn, der er mest uvidende om, hvad der egentlig sker i løbet af opholdet i lejren. Disse børn bevarer deres barnlige sjæle, og mister ikke sig selv undervejs, modsat de børn der ikke består. De glemmer alle sig selv.
Forfatterens hensigt med romanen er, at tydeliggøre måden vores samfund fungerer på i dag. Lejren skal her symbolisere de danske institutioner. Forfatteren gør grin med samfundets institutionalisering.
De voksne i romanen er tegnet som klovne, hvilket er et billede på, hvorledes børnene ser de voksne. I denne bog ligger sympatien helt klart hos børnene, og fortællingen er fortalt fra deres synsvinkel.
Når børnene er klar til at træde ind i de voksnes rækker, får de udleveret en rød jakke, magen til den klovnene, de andre voksne, bærer.
Ligesom siderne er anonymiseret, bliver børnene også anonymiset, da deres navne bliver byttet ud med numre, og da de får ens tøj på. Derudover bliver også deres hår klippet af, så de alle ligner hinanden. At siderne ikke har numre gør, at fortællingen flyder mere sammen, og at der ikke er mulighed for at plukke noget ud.  
På lejrens port står der: "Kærligheden besejrer alle". Med dette menes der, at kærlighed har magten til at slå alle ud. I denne fortælling er der ikke plads til kærlighed. Dette ses blandt andet, da Harry finder et egern. Her er der ikke plads til hans kærlighed til egernet, og Harry bliver straffet.

Billedanalyse, farver

Ida:
Johanne har taget hul på vores analyse af de to billeder vi valgte i skolen, så jeg tænkte, at jeg bare ville bygge videre på hendes arbejde.

Farver:

1. I det første billede er der egentlig brugt mange farver, hvis man sætter sig ned og kigger godt efter. Der er primært brugt brun, rød og blå, og så er der en masse forskellige nuancer.
   Før drengen får jakken af klovnen, har han blåt tøj på. Jakken han får udleveret er helt rød, og rød og blå er primære farver. Den lyse røde farve der er brugt og den lyse blå er komplimentærfarver. Dette gør, at den røde jakke træder meget i karakter, når drengen får den på. Jeg tror måske også, at disse to farver er brugt, for at klargøre forskelligheden mellem barn og voksen.
   Hele baggrunden er malet brun, og den brune og den røde farve ligger tæt op af hinanden i farvecirklen. Dette gør, at man ligger meget mærke til den blå farve, der er benyttet.
   Klovnens bukser er malet hvide med mørke striber. At klovnens bukser er lyse gør, at der kommer balance i billedet. Hvis intet lyst der var i venstre side, ville billedet tippe, da billedet er forholdsvis lyst i højre side.
   
2. Dette billede er malet med en masse forskellige nuancer af orange. Måden billedet er malet på virker meget dragende, bl.a. pga. dybden. Farven orange kan symbolisere vital kraft (vital; livsvigtig) eller handling, hvilket jeg helt klart vil mene er gældende her, da børnene nu skal til at handle og træffe livsvigtige valg.

Tilføj endelig noget, hvis der er noget, jeg skulle have glemt, eller hvis I mener, jeg er helt galt på den.

Billedanalyse

Johanne:

Billedanalyse af to billeder.
Første billede er det, hvor Harry, 3-15, får overrakt jakken af en af klovnene.
Det andet billede er det, hvor man ser en snehejre stå alene blandt de visne blomster.

1.       Perspektiv.
Jeg mener, billedet er malet i normalperspektiv, hvilket passer meget godt til handlingen i billedet. Harry for overrakt jakken, som symboliserer at han nu er trådt ind i de voksnes rækker, og dermed er på lige fod med klovnen, som jo forestiller en voksen. Hvis man for eksempel havde valgt, at male ’overrækkelsen’ fra Harrys synsvinkel ville det have haft en helt anden virkning.

Komposition.
Forgrund: Harry har fået jakken på, og er på vej ud af billedet. Der går en diagonal fra hans fødder, da han endnu ikke har fået jakken på, som fortsætter ud i læseretningen, og kan symbolisere, at han nu er klar til at komme ud i livet.
Mellemgrund: Her rækker klovnen jakken til Harry, og her er også de skygger, som er utydelige.
Baggrund: Er lidt i tvivl hvad der er baggrunden, hvis der overhovedet er nogen..

Bare fortsæt på dette. Tænkte vi kaldte første billede 1 og andet 2.

Input: På bagsiden af bogens omslag er der sat 22 streger. Tænkte på, om det ikke passer med det antal år, hvorfra man begynder i institution og er færdig med sin uddannelse.

Klovnenes betydning?

Johanne:
At børnenes hjerter stadig kan ’smelte’, er selvfølgelig også en god ting, da det viser, at de stadig har følelser, og på sin vis også brug for opmærksomhed og trangen til at holde af noget. Dette henviser også til citatet: ”Kærligheden besejrer alle”, fordi dem der kan give hinanden kærlighed eller finde kærlighed, om det så bare er for et lille dyr, ville overleve, da det er noget, der varmer om hjertet, i modsætning til Lejrens krav. På denne måde hjælper både Lejren, men også børnene selv til at leve et godt liv, når de kommer ud – Lejren med at klare sig i samfundet og dem selv med at leve med kærlighed, for ingen kan leve et trygt og godt liv uden dette. På denne måde havde børnene også selv andel i at klare sig psykisk under opholdet. Derfor er det de svageste som dør, fordi de netop ikke har styrken til at finde kærligheden af sig selv. Dette kan være fællesnævneren for de børn, som ikke overlever.

Som vi har tolket før, nemlig at ’klovnene’ giver børnene en bjørnetjeneste, tror jeg tværtimod nu, at de faktisk hjælper dem godt på vej. Grunden til, at der har været tvivl om hvordan klovnene er, tror jeg, har noget at gøre med den måde, de er udstillet på; deres kluntede måder at stå på, deres smil, som har en snert af ”jeg prøver at snyde dig” og deres kropsfigur. Det er nok derfor, vi har set dem som ’de onde’, men jeg tror de er bedre end som så, da de, som sagt, ruster dem til at leve i samfundet. Alligevel synes jeg der er noget som stadig gør, at man ikke helt tror dem, da der også er en del der dør – jeg ved godt, at det er for at få de stærkeste, men det modsiger også hvordan samfundet reelt er i dag, for her er der jo plads til alle. Så på denne måde synes jeg at det på sin vis, viser lidt det modsatte af bogens budskab, og sætter spørgsmålstegn ved, hvad klovnene egentlig skal forestille..

Blomster og institutionaliseringen

Ida:
Som Majken nævner, ligger al sympatien hos børnene, og angående det at klovnene, altså de voksne, skulle være en hjælp for børnene, må jeg nok trække mine ord tilbage. Jeg tror derimod, at der her gøres lidt grin med de voksnes (samfundets) måde at håndtere børn på, og samfundets måde at putte børn i institutioner fra de er helt små på.
På den sidste side ser vi en snehejre. Det slog mig pludselig, at det hejren står på er blomster. Blomster magen til de blomster vi så på første side. Her er blomsterne dog blevet helt visne, og de har mistet deres farve. Måske kan blomsterne sammenlignes lidt med børnene, eller i hvert fald børnenes verden, samt deres måde at se verden på. Til at starte med, var børnene livlige og fulde af fantasi - ligesom blomsterne først i bogen. Til sidst i bogen er børnene ikke særlig livlige, og har mistet deres identitet og måske også deres livsglæde - ligesom blomsterne på sidste side.
Men kan derfor tale om hvorvidt Lejren har hjulpet børnene. Ingen af børnene virker lykkeligere da de rejser fra Lejren, end da de kom, tværtimod. Jeg tror vi har med en forfatter at gøre, der er meget kritisk omkring samfundets institutionaliseringen, og gennem denne roman har forsøgt at få sin negative holdning til dette frem i lyset.

At skabe sig selv

Ida:
Ingen tvivl om at bogen er en afspejling af børns overgang fra barn til voksen. Denne roman viser tydeligt hvor svært det kan være, og især for børn der ikke er klar til de. Jeg er helt enig med Ellen i at de voksne er en hjælp for børnene her i bogen, og at det blot er børnenes måde at se dem som klovne. Dette er måske også et tegn på, at de ser hele voksenlivet som "noget klovneri", men voksne bliver vi jo alle. Også børnene her i romanen, og under Personer har Johanne skrevet hvem der består - altså hvem der bliver rustet til at klare voksenlivet.
I løbet af romanen er det tydeligt, at børnene bliver mere og mere modne, og som vi kan se på billederne ligner de slet ikke børn længere.
Jeg tror også, at egernet, kan sammenlignes lidt med slangen det frister Adam og Eva, og da den voksne tager egernet og svinger det rundt og rundt, som det står skrevet i romanen, tror jeg ikke han gør det for at være ond, men for at hjælpe børnene.

Tre-femten, Harry, får på et tidspunkt et valg. Han vælger at tage imod jakken, som symbolisere, at han er blevet voksen. Altså at han er klædt på til voksenlivet. Dog tror jeg ikke han er helt beredt, da der på et tidspunkt står, at en voksen står udenfor og råber "Lilja, lille Lilja". Lilja er egernet og det var Harry der gav det navnet Lilja. Derfor må det altså være tegn på, at det er ham der råber udenfor. Jeg tror det skal tolkes som, at han måske savner noget fra sin barndom og føler at han har mistet noget at sig selv.
Alle børnene mister ligesom sig selv i romanen. De får tal i stedet for navne, og mister deres identitet.
Da tre-seksten kommer udenfor, er han ikke længere i lejren. Han er altså blevet voksen. Men han har mistet sig selv, og kan ikke huske hvem han er. En skeletskygge med en mekanisk fugl i hånden kommer hen til ham og hvisker hans navn. Skeletskyggen må være Anton, og Anton bestod ikke. Altså er de der ikke bestod er blevet skeletskygger. Også et tegn på, at de der ikke er klædt ordenligt på, ikke kan bruges i samfundet.
Tre-seksten tog ikke imod jakken, og skal nu selv til "at klæde sig på". Han skal skabe sig selv og jeg tror også det grundlæggende er det romanen går ud på. At skabe sig selv.

Intertekstuelle referencer

Johanne:

Lidt til Signe W's kommentar først. Jeg tror ikke, bogen tager udgangspunkt i hvordan samfundet presser på de unge i dag, men mere dengang vores bedsteforældre var børn og unge, altså at de her i Lejren mere blev testet på deres håndede færdigheder, så de som unge blev klar til at komme ud og tjene, og ikke det boglige som det mere er i dag.

Der kan være to intertekstuelle referencer fra siderne, hvor vi hører om egernet Lilja. Med dens sorte bedende øjne minder den om den bestøvlede kat, og dens væremåde om slangen fra Paradis. Den ’snyder’ to af børnene – den første er Harry, da den får hans hjerte til at smelte. På grund af dette tager han den til sig, ved at give den brød, hvilket ikke er godt for Harry, da de ikke får specielt meget mad. Senere hen volder den problemer for John, da ’klovnene’ finder ud af, de har egernet. Det gemmer sig bag Johns fod, så han bliver slået og senere kastet i et lukket rum i jorden. På den måde frister egernet Harry og John, ligesom slangen frister Adam og Eva.

Gør børnene klar til at blive voksne

Ellen:
Som I andre også nævner, sorteres de svage fra, og kun de stærke overlever. Børnene ser på de voksne som en slags klovne, som jeg tolker negativt. Men på siden hvor Teresa gøres klar til koncert, klæder en af de voksne hende, ikke bare i overført betydning, på til koncerten. Selvfølgelig tvinger de voksne Teresa til selv at tage ansvar, men samtidig tror jeg også, at de i overført betydning klæder hende på til de voksenes rækker. Så selv om børnene i bogen ser på de voksne som klovne, tror jeg samtidig også, at de er en slags hjælp for børnene, da vi også skal huske på at klovnene, "bare" er børnenes syn på de voksne.
Efter koncerten lægger en af de voksne en jakke om skuldrene på Teresa. Denne jakke er jakken, som de voksne kun bærer, og da Teresa har taget ansvar til koncerten, hvor kun har stået på egne ben, tolker jeg det som, at hun nu er en af de voksne.

Johns hejrer.

Signe Wiuff:
Jeg har længe gået og spekuleret over, hvorfor John hele tiden tænker på hejrer. Jeg har nu søgt på Den Store Danske og fundet frem til, at hejren er et symbol for stilhed, morgensolen, genfødsel - en smule sammenblandet med fabelfuglen Føniks.
Det kan være jeg overfortolker nu, men det kunne være et tegn på, at børnene skal "genfødes" til voksne. Det var bare lige en bemærkning jeg ville komme med.

Ny fortolkning

Signe Wiuff:
Når man har lagt 2. verdenskrig bag sig i fortolkningen, er det ikke svært, at fortolke bogen. Jeg har også fundet et sted i bogen, hvor der direkte står, at børnene er på vej til arbejde. Og at de voksne bærer de syge bort.. Altså, at de sortere mellem de stærke og de svage.
Bogen handler jo netop om samfundet i dag. Folk med de bedste karakterer, får det bedste arbejde. Man vælger ud fra dem som er "stærkest" og sortere de svage fra i vort samfund. Ligesom den debat der har gået på, om folk med dags-syndrom skulle leve. At de krævede for mange ressourcer og for meget tid. Det er et eksempel fra den virkelige verden, hvor man sorterer i de "stærke" og de "svage".
I vor tid, har samfundet travlt med, at børn hurtigt skal blive voksne. Efter konfirmationen, men også inden, skal man selv tage ansvar. Man skal eksempelvis tage rigtig meget ansvar i, at passe sine ting i skolen, lave lektier og få gode karakterer. Somme tider skal man tage så meget ansvar at man ikke har tid til at være barn. Man skal til at være voksen nu. Men det er svært som 13-årig, at være voksen. Det er heller ikke korrekt.
Det er meget det forfatteren af bogen har fokuseret på. De som ikke er klar til at blive voksne, de "svage", de sorteres fra. I bogen gøres det bare mere åbenlyst, da de svage de dør.

Besvarelser af krav til romanen + analyse af sider til fredag

Johanne:
Efter min mening er fortælleren i 3. person, fordi fortælleren ved alt om alle, og fordi romanen er beskrevet, som var den set ude fra.
Den er opbygget i kronologisk rækkefølge, da vi får det fortalt, i den rækkefølge handlingen er. Dog er der ind imellem også tidspunkter hvor børnene ser tilbage på hvordan deres liv var inden de kom ind i lejren.
Over skriften "Lejren" siger alt om handlingen i romanen. Den foregår i en lejr, og det er ud fra dette, det hele er beskrevet. Den sætter tanker i gang, inden man har læst, om hvilken lejr det mon kan være, både på godt og ondt, men kigger man på billedet på forsiden, viser det, efter min mening, at det ikke er nogen specielt god lejr, da det viser en masse folk, som går i gåsegang.
Kort stykket sammen, og plads til tilføjelser.

Farverne på siderne hvor vi får deres numre at vide, er meget interassante. De viser klart modsætningen mellem fangerne og lederne. Fangerne har en glans af gul i deres dragter, og denne farve er falskhedens farver, hvilket, efter min mening, er god til at beskrive hvor falsk det liv, de lever er - der er ingen sandhed i lejren, fordi de ikke ved, hvordan deres liv kommer til at fortsætte, men blot kan se og mærke, hvordan de selv bliver mere dårligere.
Derimod er lederen i rød, hvilket kan være kærlighedens farve. Dette tror jeg også, er det de prøver at vise over for børnene, samtidig med de lige så stille nedbryder dem. Det der ødelægger 'idyllen' er den gule farve, som der også er en glans af her. Det viser det onde under overfladen.

Krzysztof

Ida:
Flere og flere børn dør i lejren, og de døde bliver båret væk. Da der er samling udenfor, bliver alle "vores" 6 børn råbt op, hvilket vil sige, at de har klaret den indtil nu. Vi bliver præsenteret for Krzysztof, som vi ikke er stødt på før i romanen. Han er anføreren af gruppen. Som vi kan se på billedet af børnene, er han også selv et barn, og jeg kunne forstille mig, at han har været i lejren længere end de andre.

Lektie til torsdag

Signe Wiuff:
Jeg ved ikke helt hvordan dette stykke skal tolkes. Ud fra informationerne lyder det til, at lejren er hård ved dem. De mange børn på værelset Ranunkel, som betyder pragt, er malet grå og næsten gennemsigtige. Mon det kunne betyde, at lejren har gjort dem til andre mennesker? At de ikke længere kan styre dem selv og deres handlinger? At de er tømt for ernæring, energi og eventuelt livslyst?
Igen kommer vi ind på det med maden - brødet som Harry og Hamid har gemt. Rakel er sulten og det er de andre børn også. De får alle en mundfuld hver på nær John - det skal nok vise sig, at han er den første af de seks børn, der går bort.
Den side, hvor de 3 personer går på line, ved jeg ikke, hvad betyder. Dog ved jeg, at damen til venstre i den røde kjole er Rakels tante. Pigen i den hvide kjole og med violinen er Teresa, der drømmer om kostskolen og musiktimerne. Den hvide hejrer, er Johns tanke. Men hvad klovnen til højre skal betyde, det ved jeg ikke.
Den mekaniske fugl bliver atter nævnt. Hvad den betyder, har jeg heller ingen ide om.

Ranunkel + tanker om tiden inden Lejren

Johanne:
Eftersom værelset, som børnene kommer til at bo på, hedder ranunkel, har jeg fundet ud af, hvad denne blomster betyder, nemlig pragt. Men det er jo ikke ret pragtfuldt, det børnene er udsat for, og det tror jeg også har en betydning for hele handlingen, specielt hvis man sammenligner med det, der er analyseret ud fra sætningen "Barndommen overgår alle", nemlig at der ikke er nogen pragt, men fordi de er børn, ikke ser så alvorligt på det, som en voksen ville gøre.
Udover dette på siderne fra værelset har jeg tolket, ud fra lyset fra døren, at det viser hvordan børnenes liv lige så stille lukker sig, hvordan det ikke på samme måde er 'lyst' og livligt som førhen, men at der kun er en lille åbning af lys tilbage i livet.

På siderne med linen med de tre personer viser et typisk tegn på, hvad der sker når børnene får tid og ro til at tænke. Jeg har hovedsagelig analyseret fra teksten, nemlig at de kommer til at tænke tilbage på det, de lavede før de kom til lejren, både på godt og ondt. Det er lidt svært helt præcist at forstå hvad de hver enkelt mener med det de tænker - er der nogen af jer, der har en ide om lidt af det?

Farver

Signe Thøgersen: Billederne i bogen er lidt utydelige. De er ikke så skarpe.
De såkaldte klovnes tøj er historien ofte malet rødt. Jeg er ikke sikker på om det måske har noget at sige.
Børnene, som vi læser om, men også de andre børn i lejren er indtil videre malet meget blege, med undtagelse af da vi ser dem i starten, inden de er i lejren. Jeg vil tro, det betyder, at børnene er triste, ulykkelige og savner selvfølgelig deres gamle liv og familie.
Måske har i noget at tilføje?

Cirkus

Ida:
Jeg kom til at tænke på noget. Lejren er ligesom tegnet som et cirkus, og man bruger også ordet cirkus, som noget der er kørt helt af sporet. Vi ved jo alle, at kz-lejre under krigen var så forfærdelige, som noget kan være, og jeg tror, at en af grundene til, at lejren er tegnet som et cirkus, er for at vise hvor langt ude kz-lejrene var.

Barndommen overgår alle..

Ida:
På den første side, siden med de mange blomster, står der: "Barndommen overgår alle".
I det store hele tror jeg romanen handler om børns evne til at se igennem fingre med ting de ikke skal se. Børnene har det forfærdeligt i lejren, men de ser det hele lidt som et "cirkus", og opdager måske derfor ikke helt, hvor slemt der står til. Dette kan også give svar på, hvorfor de voksne er tegnet som klovne.
Altså "Barndommen overgår alle" = børns fantasi kan overgå selv en kz-lejr under 2. verdenskrig!

John har en mekanisk fugl. Hvordan ved jeg ikke, men jeg tror den har en mindre betydning for romanen. I eventyret "Nattergalen" mener jeg der er en mekanisk fugl med. Om det kan have noget med handlingen her at gøre, ved jeg ikke, men jeg tror den mekaniske fugl her i romanen refererer til "Nattergalen".

2. Verdenskrig?

Ellen: Jeg giver jer ret i, som i har skrevet i kommentarer, at vi nok ikke er i starten af 2. Verdenskrig. På billedet,, hvor vores hovedpersoner i bogen henter mad, står der i højre side af baggrunden en flok børn. De hænger alle med hovedet, de har ikke smil på læben, og det er også som om, at man kan se omridset af deres skelet (undervægtige). Dette kunne også være et bevis på, at handlingen foregår i 2. Verdenskrig, og at de andre børn har været i lejren i noget tid.

Lektie til onsdag

Signe W:
I dette stykke får vi indblik i, hvordan det foregår når børnene skal have føde. Maden er ikke noget at råbe hurra for, men Harry og Hamid spiser alligevel suppen og gemmer brødet - de andre hælder suppen på gulvet og smider brødet væk. Det skal vise sig at spille en rolle, når de andre børn begynder at sultne.
De børn, som har været i lejren længe, er erfarne og ved hvad der skal til for at overleve. Livet er barskt i lejren. De kaster sig som rotter over den spildte mad. Min tolkning af ordvalget rotter er, at de vil spise næsten hvad som helst for at overleve. De er snu, beskidte og egoistiske...

Analyse af de aftalte sider til tirsdag

Ida:
Jeg er rimelig sikker på, at det har noget med 2. verdenskrig at gøre, da børnene får numre, osv.
På billederne bliver de voksne fremstillet som klovne, men jeg tror bare det er børnenes måde at se dem på. Der med sagt, at det ikke er "klovne", der tager deres ting osv. Børnene er altså ikke helt klar over, hvor de er på vej hen, men på et af billederne ser vi et hegn, og det er tydeligt, at det ikke er meningen, at børnene skal kunne komme ud derfra igen. (Kz-lejr)
De voksne deler børnene op i dem der kan bruges, og dem der ikke kan bruges. Elvira kan ikke bruges..

Analyse i skolen

Ida:
Det tog sin tid, men nu skulle bloggen gerne være klar til brug.
Lejren:
Her lige en repetition af hvad vi, i sidste uge, snakkede om i skolen :
Ud fra forsiden tolker vi, at historien har noget med 2. verdenskrig at gøre, eller i hvert fald at handlingen refererer dertil, bl.a. da personerne ligner jøder.
Det første billede af to forskellige slags blomster, så vi som det gode og det onde. De sorte blomster som de onde, bl.a. pga. deres farver, og det at det ser ud som om de rækker tunge. De røde som de gode, evt. barndommen, også pga. af deres farver og deres form, som ligner hjerter.

I skolen blev vi også enige om, at vi har med otte børn at gøre, som alle er på vej til en ukendt lejr, sammen med en masse andre børn, som de ikke umiddelbart kender.

Under personer skriver jeg vores analyse af billederne af børnene.