tirsdag den 2. oktober 2012

Analyse og fortolkning

Signe Thøgersen:

Billede 1, side 7
På billedet ser vi Helge og møgungen, som vi efterfølgende finder ud af er Martin.
Martin har, som altid, sit "udstyr" på sig; dolken, hans brændglas og dynamitten på hans hoved. På dette billede er Martins øjne meget mørke og utydelige, hvilket gør det svært for os, at se hans ansigtsudtryk og dermed, hvad han føler, og hvordan han har det. Samtidig kan man godt se at Martin ikke har set frem til denne tur. Modsat ser Helge ud til, at have det godt. Han har telt og kikkert med, og hans ansigtsudtryk viser også at han er klar på en tur i Sveriges skove.

På billedet er Helge og Martin malet med rødt og træerne malet med grønt, hvilket gør at man lægger meget mærke til Helge og Martin.
Vi ser billedet i normalperspektiv. I forgrunden er der Martin med dynamitten, som også kan symbolisere hans høje temperament. Vi ser Helge og træerne i mellemgrunden, og baggrunden er sort.

mandag den 1. oktober 2012

Svigt...

Ida:
Jeg er enig med Johanne. Jeg tror også, at bogen kan være skrevet for at give et indblik i, hvordan børn som Martin har det. Men også at man skal give disse børn plads. I denne roman er det jo tydeligt, at de kan ændre sig, hvis bare de får kærlighed, og følelsen af, at de betyder noget. Helge svigtede aldrig Martin, som så mange andre, og til sidst gav dette pote, og Martin ændrede sig. I starten kunne han ikke lide Helge, men fordi han aldrig gav op, endte Martin med at indse, at Helge egentlig var en ok fyr.
I bund og grund tror jeg, denne roman handler om svigt, men også at "tage sig sammen", og finde vejen tilbage på rette spor.